Oversættelser af buddhistiske visdomsord

Tim Pallis

Idet man trækker vejret dybt ind, ved man: "Jeg tager en dyb indånding." Idet man foretager en dyb udånding, ved man: "Jeg foretager en dyb udånding."

Idet man tager en let indånding, ved man: "Jeg tager en let indånding." Idet man foretager en let udånding, ved man: "Jeg foretager en let udånding."

Man træner sig selv: "Opmærksom på hele kroppen, ånder jeg ind. Opmærksom på hele kroppen, ånder jeg ud."

Man træner sig selv: "Idet jeg beroliger hele kroppen, tager jeg en indånding. Idet jeg beroliger hele kroppen, ånder jeg ud." Anapanasati Sutra

Vi lever i illusion

Og i tingenes fremtræden

Der er en virkelighed

Vi er denne virkelighed

Når du forstår dette

Ser du, at du ikke er noget

Og ved ikke at være noget

Er du alting

Det er det hele Kalu Rimpoche

Dette er et af de største paradokser i al meditation: Vi ønsker at komme frem til noget - vi ville ikke være begyndt på praksis, hvis det ikke forholdt sig sådan - men måden at nå det på er ved blot fuldt og helt at være her. Måden at komme fra punkt A til punkt B på er at være i A. Når vi følger åndedrættet i håbet om at blive bedre, kompromitterer vi vor forbindelse til nuværet, som er alt, hvad vi er. Hvis dit åndedræt er overfladisk, og dine tanker og krop er rastløse, skal du lade dem være sådan, så længe de har brug for det. Du skal nøjes med at iagttage dem. Larry Rosenberg

Et sted, hvor ideer om at opnå noget, hvor folk kan blive helt tvangsneurotiske i deres forhold til praksis, er opgaven med at følge åndedrættet. Vi tager en simpel instruktion og skaber et drama om succes og fiasko omkring den: Vi har succes, når vi har kontakt med åndedrættet; vi har fiasko, når vi ikke følger åndedrættet. Faktisk er hele processen meditationen: at være opmærksom på åndedrættet, miste koncentrationen, opdage at man tænker på noget andet, at komme roligt tilbage. Det er meget vigtigt, at man vender tilbage til åndedrættet uden skyldfølelse, uden dom, uden en følelse af at have fejlet. Hvis du er nødt til at vende tilbage tusind gange i løbet af en fem minutters periode, må det bare være sådan. Det er ikke noget problem, medmindre du gør det til det. Larry Rosenberg

Hvert åndedræt er både et middel og et mål. Vi iagttager ikke åndedrættet for at nå frem til oplysning. Vi lægger blot mærke til åndedrættet, er fæstet til det, sidder med det som en løve. Når alt kommer til alt, er oplysning kun endnu et ben. Det er en idé vi har. Larry Rosenberg

Hvad er min situation? Hvad forventes jeg at gøre lige her, lige nu? Når du sidder bag rattet af din bil er din opgave at køre. Når dit barn kommer til dig med et problem, består din opgave i at lytte. Hvert øjeblik har sin egen intelligens. Ligesom når du følger dit eget åndedræt, retter du dig selv mod opgaven. Når du glider væk, vender du tilbage. Igen og Igen. Larry Rosenberg

Vor meditation minder os hele tiden om, at alt er værd at lægge mærke til. Myren, der går hen over gulvet. Æblet du spiser. Hvert åndedrag. Disse ting er vort liv, øjeblik for øjeblik. Hvis vi ikke lægger mærke til dem, får vi ikke kontakt med hele spektret af liv i vor tilværelse. Larry Rosenberg

Praksis går ud på at komme ind i en yderst intim finkornet forbindelse til det aktuelle øjeblik. At skubbe stenen op ad bakken ligesom Sisyfos. At

skubbe stenen. Jeg har opdaget, at det er en forbløffende oplevelse. I stedet for at skabe detaljerede scenarier for, hvad du burde gøre, skubber du blot stenen. Vasker op. Udfylder din selvangivelse. Følger åndedrættet. Larry Rosenberg

Hvis du mediterer tilstrækkelig længe, kommer der en dag, hvor oplevelsen af selv-bevidsthed forsvinder. Sindet bliver stille, med en ubesværet årvågenhed. Iagttageren falder bort. Der er ikke nogen adskillelse fra objektet. Du forsøger ikke at være opmærksom; du er det bare. Der er kun opmærksomhed. Larry Rosenberg

Forsøg at være opmærksom og lad tingene følge deres naturlige forløb. Så vil dit sind blive stille i alle omgivelser, ligesom en klar skovsø. Alle slags vidunderlige, sjældne dyr vil komme og drikke af søen. og du vil tydeligt se alle tings natur. Du vil se mange mærkelige og vidunderlige ting komme og gå, men du vil være stille. Dette er lykken ved Buddha. Pra Ajahn Chah

En af de bedste måder at træne opmærksomhed på er at se alle de situationer, hvor du ikke er opmærksom: at se, at du planlægger din dag, mens du reder din seng, eller tænker på noget, der skete i går. Eller hengiver dig til en fantasi. Som du ville gøre, hvis du var i en meditation, konstaterer du blot, at du er kommet på afveje, og uden at give dig selv skyld eller bebrejdelser vender du tilbage til aktiviteten med at rede sengen, eventuelt med åndedrættet i baggrunden, hvis det hjælper dig. Gør det så mange gange, du har behov for det, uden at bekymre dig om, hvor godt du klarer det. En sådan bevidsthed om manglende fokus vil langsomt afføde en forandring. Larry Rosenberg

Sindets natur er selve forståelsens rod. På tibetansk kalder vi det Rigpa, en oprindelig, ren, uberørt opmærksomhed, som på samme tid er intelligent, erkendende, strålende og altid vågen. Den kan siges at være viden om selve det at vide. Sogyal Rinpoche

Ingen ord kan beskrive den

Intet eksempel kan henvise til den

Samsara gør den ikke værre

Nirvana gør den ikke bedre

Den er aldrig blevet født

Den er aldrig ophørt

Den er aldrig blevet befriet

Den er aldrig blevet vildledt

Den har aldrig eksisteret

Den har aldrig været ikke-eksisterende

Den har overhovedet ingen grænser

Den falder ikke i nogen form for kategori. Dudjom Rinpoche

Dyb og rolig, fri for kompleksitet,

usammensat lysende klarhed

hinsides ideerne og begrebernes sind.

Dette er dybden af de sejrriges sind.

Her er der intet at fjerne,

ej heller noget at tilføje.

Det er blot det ulastelige

der naturligt ser på sig selv. Nyoshul Khen Rinpoche

Der er fire fejl, som forhindrer os i at erkende sindets natur:

1. Sindets natur er simpelthen for tæt på til at blive erkendt. Ligesom vi er ude af stand til at se vores eget ansigt, finder sindet det vanskeligt at se ind i sin egen natur.

2. Den er for dyb til at vi kan fatte den. Vi har ingen idé om hvor dyb den er. Hvis vi havde, ville vi allerede til en vis grad have erkendt den.

3. Den er for ukompliceret til at vi kan tro på den. I virkeligheden behøver vi ikke gøre andet end hvile i sindets nøgne, rene opmærksomhed, som altid er nuvær.

4. Den er for vidunderlig til, at vi kan rumme den. Selve dens uendelighed er for omfattende til, at vi kan indpasse den i vores snævre tænkemåde. Og vi kan umuligt forestille os, at oplysning er vores sinds virkelige natur. Sogyal Rinpoche

Når man erkender sindets natur, skrælles lag af forvirring af. Man "bliver" faktisk ikke en buddha, man holder simpelthen bare langsomt op med at være på afveje. Og det at være en buddha er ikke at være et eller andet almægtigt overmenneske, men tværtimod endelig at blive menneske. Sogyal Rinpoche

Skønt vi opfatter forskellige former, er de i bund og grund tomme. Og dog opfatter vi former i tomheden. Skønt vi hører forskellige lyde, er de tomme. Og dog hører vi lyde i tomheden. Der opstår også forskellige tanker. De er tomme, og dog opfatter vi tanker i tomheden. Dudjom Rinpoche

Hvilken glæde der end findes i denne verden

kommer den helt af at ønske andres lykke,

og hvilken lidelse der end er i denne verden

kommer den helt af at ønske egen lykke. Shantideva

De fire troværdigheder:

Stol på lærerens budskab, ikke hans personlighed.

Stol på meningen, ikke kun ordene.

Stol på den virkelige mening, ikke den foreløbige.

Stol på dit visdomssind, ikke det almindelige, dømmende sind. Sakyamuni Buddha

Tænk på én, som du føler dig meget nær, i særdeleshed én der lider. Når du ånder ind, så forestil dig at du af medfølelse indoptager al vedkommendes lidelse og smerte, og når du ånder ud, så lad varme, helbredelse, kærlighed, glæde og lykke strømme ud mod vedkommende. Sogyal Rinpoche

Tænk på et træ. Når man tænker på et træ, er man tilbøjelig til at tænke på et klart defineret objekt. Men når man betragter træet nøjere, vil man se, at det til syvende og sidst ikke har nogen uafhængig eksistens. Ved nærmere eftertanke opdager man, at det indgår i et hårfint net af forbindelser, der strækker sig gennem universet. Den regn der falder på dets blade, den blæst der får det til at svaje, den jord der nærer og opretholder det, årstiderne og vejret, månelyset, stjernelyset, og sollyset - alle har de del i dette træ. I takt med at man tænker mere og mere over træet, indser man, at alt i universet bidrager til at gøre træet til dét det er, at det ikke på noget tidspunkt kan adskilles fra noget andet, og at det hvert øjeblik undergår umærkelige forandringer. Det er dét der menes med, at tingene er tomme at de ikke har noget uafhængig eksistens. Sogyal Rinpoche

Lad dig ikke overbevise af rygter eller af traditioner eller af det som du får fortalt, eller af det som står skrevet i hellige skrifter eller af gisninger eller af logiske slutninger eller af tungt vejene beviser, eller af at du føler for et synspunkt efter at have funderet over det, eller af andres evner eller af den tanke "mesteren er vor lærer". Når du ved med dig selv "dette her er godt, dette kan der ikke indvendes noget imod, det tiltaler den vise, og hvis det føres ud i livet, vil det føre til velfærd og lykke," så skal du praktisere og rette dig efter det...Buddha i Kalama Sutta

Antag, Malunkyaputta, at et menneske blev såret med en pil indsmurt i gift, og hans venner og kammerater tilkaldte en kirurg for at få ham behandlet, og at manden sagde: "Jeg vil ikke lade kirurgen trække pilen ud, før jeg kender navnet på den mand, som sårede mig, og navnet på den klan han tilhører. Jeg vil vide, om den bue, han brugte, var en lang bue eller en armbrøst. Jeg vil vide, om den pil, han sårede mig med, var af ben, om den var krum eller havde modhager." Antag at alle disse ting forblev ukendte for denne mand, og han i mellemtiden døde. På samme måde, Malunkyaputta, hvis nogen ville sige: "Jeg vil ikke føre et ædelt liv under Buddha, før Buddha fortæller mig, om verden er uendelig eller endelig, begrænset eller ubegrænset. Om sjælen er det samme som eller noget andet end legemmet. Om den Oplyste lever videre eller ophører med at eksistere efter døden." Dette ville Buddha aldrig fortælle, og i mellemtiden ville dette menneske dø.

Sakyamuni Buddha

Derfor ved vi at selv en Buddha,

hvis han er uoplyst,

er et modtageligt væsen,

og at selv et modtageligt væsen,

hvis han er oplyst i et glimt,

er en Buddha. Hui Neng

Buddha er slet ikke nogen Gud. Buddha er et menneske, som opnåede oplysning. Han er læreren, som ønsker at vi bliver lige som han selv: frie, uafhængige og oplyste. Nembutsu (Namu Amida Butsu) er et udtryk for taknemlighed. Nembutsu er en stemme som lyder, når det evige eller sande liv realiseres i den enkeltes liv. Det er menneskets indre stemme, når det uendelige og endelige forenes, eller når subjekt og objekt bliver ét. Det er en vidunderlig følelse af taknemlighed, når selvet forsvinder og bliver fuldstændig ét med andre. Gyomay M. Kubose

Når vi praktiserer åndedræts opmærksomhed bliver vores tankevirksomhed langsommere, og vi kan give os selv ægte hvil. Det meste af tiden tænker vi for meget, og opmærksomhed på åndedrættet beroliger, afspænder og giver os fred. Det hjælper os til at holde op med at tænke så meget, og vi ophører med at være besat af fortidens sorger og fremtidens bekymringer. Det bringer os i kontakt med livet, som er vidunderligt i nuet. Thich Nhat Hanh

Hvor du end er, kan du trække vejret opmærksomt. Nu og da har vi alle brug for at vende tilbage til os selv for at blive i stand til at klare livets vanskeligheder. Vi kan gøre det, hvad enten vi står, sidder, ligger ned eller går. Hvis du kan komme til at sidde, er siddestillingen den mest stabile. Thich Nhat Hanh

Når du har brug for at sætte tempoet ned og finde dig selv igen, behøver du ikke styrte hjem til din meditationspude eller til et meditationscenter for at praktisere åndedrætsopmærksomhed. Du kan trække vejret hvor som helst. Sid blot på din stol i kontoret eller sid i din bil. Selv om du er i et indkøbscenter fyldt med mennesker eller står i kø i en bank, kan du, hvis du begynder at føle dig udmattet og har brug for at finde dig selv igen, bare stå der og praktisere åndedrætsopmærksomhed. Thich Nhat Hanh

Oplysning, fred og glæde er ikke noget, der bliver givet os af nogen anden. Kilden er inde i os, og hvis vi graver dybt i nuet, vil kilden springe frem. Vi må tilbage til nuet for virkelig at være levende. Når vi praktiserer opmærksomhed på åndedrættet, så praktiserer vi en tilbagevenden til nuet, hvor det hele foregår. Thich Nhat Hanh

Når vi ser på et stykke papir, bliver det en del af vores opfattelse. Dit sind er til stede her, og det er mit også. Vi kan derfor sige, at alt er her i dette stykke papir. Vi kan ikke udpege en eneste, som ikke er her: tiden, rummet, jorden, regnen, mineralerne i jorden, solskinnet, skyen, floden, varmen. Alting eksisterer sammen med dette stykke papir. Det er derfor, jeg synes, at ordet sammenværen burde være i ordbogen. "At være" er at sammenvære. Vi kan ikke blot være os selv alene. Vi er nødt til at sammenvære med alle andre ting. Dette ark papir er til, fordi alle andre ting er til. Thich Nhat Hanh

Således skal I opfatte hele denne flygtige verden:

En stjerne ved daggry,

En boble i en strøm,

Et lynglimt i en sommer sky,

En flimrende lampe,

Et genfærd og en drøm. Diamant sutraen

Ordet karma betyder handling eller aktivitet. Hvad vi end gør med vor krop, tale eller tanker, så vil det få en tilsvarende virkning. Hver handling, selv den mindste, er svanger med konsekvenser. Det siges, at selv en lille smule gift kan medføre døden, og selv et lille frø kan blive til et stor træ. Buddha sagde også: "Overse ikke de negative handlinger blot fordi de er små! Selvom en gnist er nok så lille, kan den brænde en høstak så stort som et bjerg." Sogyal Rinpoche

Der er ingen ild som begærlighed

Ingen forbrydelse som had

Ingen sorg som adskillelse

Ingen sygdom som hjertets sult

Og ingen glæde som frihedsfølelsen

Sundhed, tilfredshed og tillid

Er dine bedste besiddelser

Og frihed din største lykke.

Se indad

Vær stille

Fri for angst og fiksering

Kend glæden ved at leve buddhas vej. Dhammapada

I det øjeblik, hvor den tidligere tanke er forsvundet,

og den næste tanke ikke er opstået endnu,

er det ikke sandt, at der er en

lysende klar, nøgen årvågenhed?

Er det ikke også sandt,

at denne tilstand ikke varer ved?

At i det næste øjeblik

begynder tanker igen at opstå om et eller andet?

Det, som sker, er den naturlige udfoldelse

af din årvågenhed,

som tager form af en tanke om et eller andet.

Men bliver du opslugt af den udfoldelse,

og lader den ene tanke følge den anden i en strøm,

så er det i sig selv drivkraften i samsara,

og fører blot til endnu mere fortvivlelse.

Det, som er nødvendigt,

er at se ind i det, som tænker.

Da bliver tanken ikke noget sted,

den opløses helt af sig selv og bliver til intet

i dharmakayas basale vidde.

At træne i det, er den egentlige og væsentlige træning. Dudjom Rinpoche

Der er en tilstand, hvor der hverken er jord, vand, ild eller luft, hvor der hverken er bevidsthed eller det uendelige rum, og heller ingen absolut intethed. Der er her hverken fornemmelser eller ingen fornemmelser, hverken denne verden eller en anden verden hinsides, og heller ingen sol eller måne. Dette kalder jeg hverken kommen, gåen eller forbliven, og heller ikke fødsel eller død. Den er ikke holdt oppe af noget, bevæger sig ikke og kan ikke sanses. Det er ikke desto mindre lidelsens ophør, og den er ufødt, uskabt, ubetinget og usammensat. Fandtes der ikke denne ufødte, uskabte, ubetingede og usammensatte, ville der ikke være nogen frigørelse fra det fødte, skabte, betingede og sammensatte. Netop fordi der er denne ufødte, uskabte, ubetingede og usammensatte, er der en frigørelse fra det fødte, skabte, betingede og sammensatte. Udanavarga

Se hvor han misbruger og mishandler mig

Se hvor han undertrykker og bestjæler mig

Når du lever med sådanne tanker, lever du i had.

Se hvor han misbruger og mishandler mig

Se hvor han undertrykker og bestjæler mig

Når du forlader sådanne tanker, lever du i kærlighed.

I denne verden

Har had endnu aldrig fordrevet had

Kun kærlighed fordriver had

Dette er en ældgammel lov. Dhammapada

Alt levende er bange for vold

Alle frygter døden

Alle elsker livet

Se dig selv i andre

Hvem kan du da skade

Hvad ondt kan du gøre

Den der søger lykke

Ved at gøre andre fortræd

Vil aldrig finde lykken

For din bror er som du

Han ønsker blot at være lykkelig

Gør ham ikke ondt

Så vil du også finde glæden

Ved at leve livet. Dhammapada

En særlig formidling udenfor skrifterne

Ikke afhængig af ord og begreber

En direkte pegen på bevidstheden

At se naturen og blive en buddha. Bodhidharma

Hvis du ønsker at leve og dø, komme og gå, tage tøj af og på i fuld frihed, så bliver du nødt til lige nu at identificere dig med det menneske, som lytter til min tale. Han er uden form, uden kendetegn, uden rod, uden ophav og uden bolig, og alligevel er han livlig og rask. Det sted, hvor han aktivt virker på forskellig måde, er egentlig talt usynligt. Når du derfor leder efter ham, trækker han sig længere og længere tilbage. Når du søger ham, vender han mere og mere den anden vej. Dette kaldes et mysterium. Rinzai

At udforske Buddhas vej er at udforske sig selv.

At udforske sig selv er at glemme sig selv.

At glemme sig selv er at være oplyst af alle ting.

At være oplyst af alle ting vil sige,

at skellet mellem én selv og andre falder væk.

Ingen spor af oplysning bliver tilbage,

og denne oplysning, som ikke efterlader nogen spor

fortsætter i al evighed. Dogen

Lige her og nu,

Når alt hvad du gør

Ikke hjælper,

Hvad gør du så? Hisamatsu

Inde i Jeres røde kødklump er der et sandt menneske uden status, som hele tiden går ind og ud af ansigtet på jer. I, som endnu ikke har fundet ham, hold ud. Rinzai

Hvad er sandheden? Sandheden er bevidsthedens natur. Bevidsthedens natur er uden form. Den spreder sig i alle retninger og viser sin aktivitet lige for øjnene af dig. Da mennesker ikke har den nødvendige tillid til den, tager de til takke med navne og ord, og prøver at forstå Buddhas sandhed gennem de skrevne ord. Himmel og jord er langt fra hinanden. Rinzai

Levende væsner er talløse

lover at befri dem.

Hindringer har ingen ende

lover at afskære dem.

Dørene til dharmaen er mangfoldige

lover at åbne dem.

Buddhas vej er uforlignelig

lover at forblive på den. De fire løfter

Vand i sig selv

Har ingen lyd

Løber det på en sten

Klukker det. Zen Skoven

Bevidsthedens væsen er ikke født, den kan aldrig dø. Det er ikke en eksistens, som er forgængelig. Det er ikke en tomhed, som blot og bart er tomrum. Den har hverken farve eller form. Den nyder ingen glæder og lider ingen smerter. Jeg ved at du er meget syg. Som en god Zen elev står du direkte ansigt til ansigt med din sygdom. Du ved måske ikke fuldt ud, hvem der lider, men spørg dig selv: Hvad er denne bevidstheds natur? Tænk kun på dette. Du har ikke brug for andet. Begær intet. Din løsning, som er uendelig, er et snefnug der opløses i den rene luft. Bassui

Tosotsu opstillede tre forhindringer og lod munkene passere dem. Den første forhindring er at praktisere zen. Målet med at praktisere zen er at se sin egen sande natur. Nu vel, hvor er din sande natur? For det andet, når man erkender sin egen sande natur, er man frigjort af fødsel og død. Nu vel, når lyset i dine øjne slukkes, og du bliver et lig, hvordan kan du så frigøre dig? For det tredie, hvis du frigør dig fra fødsel og død, burde du vide, hvor du er. Nu opløser din krop sig i de fire elementer. Hvor er du? Mumon Ekai

Fra begyndelsen er sandheden klar. I ét med stilheden betragter jeg enhedens og forgængelighedens former. Den, der ikke er knyttet til "form", har ikke brug for at bliver "reformeret". Vandet er smaragdgrønt, bjerget er indigofarvet, og jeg ser det, som er skabende, og det, som er ødelæggende. Kakuan

Guvernør Pai Le-t'ien spurgte zen mesteren Niao-k'e: "Hvad er buddhismens vigtigste lære?" Mesteren svarede med det kendte vers:

Ikke at gøre noget ondt

Men praktisere alt hvad der er godt

Og holde sindet rent

Dette er Buddhas lære.

Guvernør Pai protesterede: "Det ved jo ethvert barn på 3 år".

Mesteren sagde da: "Ethvert barn på tre ved det, men selv en gammel mand på firs har svært ved at efterleve det".

En munk stillede spørgsmålet: "Hvad er Buddhismens første princip?" Zen mesteren Fa-yen svarede: "Hvis jeg kunne fortælle dig det, ville det kun blive det andet princip."

En munk spurgte: "Hvad er den direkte vej til Buddhas erkendelse?" Zen mesteren Fa-yen svarede: "Der er ingen mere direkte vej end dette spørgsmål."

Følgende spørgsmål blev stillet til zen mesteren Huang-lung: "Enhver har sit fødested som følge af karma. Hvor er dit fødested?" Mesteren svarede: "Tidligt i morges spiste jeg ris vælling, nu er jeg sulten igen." Forskellige Koan

Vi har én bevidsthed, men vi skal skelne mellem dens to aspekter:

Essens og udfoldelse. Essensen er som solen, der skinner på himlen. Udfoldelsen er som solens afspejling i vandets overflade. Solen på himlen er den virkelige sol, afspejlingen ligner solen, men er ikke den virkelige sol. Lad os kalde solen på himlen for buddhanaturen - selve essensen. Solens refleksion i vandets overflade er vores normale, forvirrede tænkning - udfoldelsen. Uden solen på himlen er afspejlingen af solen ikke mulig. Selv om der faktisk kun er én sol, ser det ud, som om der er to. Det er det, som kaldes én identitet med to aspekter. Urgyen Rinpoche

Menneskets normale tilstand er som en mand, der finder en værdifuld ønskeopfyldende juvel, men lader den ligge, fordi han tror, at dét simili-smykke, som han allerede har, er mere værdifuldt. Der er ikke noget større tab end dette. Urgyen Rinpoche

Buddhanaturen er allerede tilstede som vort eget sinds natur, som den skinnende sols uforanderlige stråleglans. Men på grund vor almindelige dualistiske tænkning er buddhanaturens sol ikke åbenlys; vi ser den ikke. De begrebslige tanker, som vi har dag og nat, formørker vores buddhanatur, præcis som solen på himlen, der midlertidigt er dækket af skyer og virker formørket. På grund af uvidenhedens forbipasserende skyer genkender vi ikke buddhanaturen. Urgyen Rinpoche

Først må vi genkende vores egen natur, vort egentlige væsen. Bagefter må vi med stor flid stræbe efter konstant at vedligeholde denne genkendelse, hvilket kaldes træning. Til slut må vi nå den tilstand, hvor der end ikke er et gran af begrebslig tænkning tilbage. Det, at begrebslig tænkning fuldstændig er renset bort, kaldes opnåelse af stabilitet. Denne stabilitet er også kendt som buddha tilstandens fuldstændige oplysning. Urgyen Rinpoche

Netop nu, når du hverken tænker på godt eller ondt, hvad er så dit oprindelige ansigt før du blev født? Hui-neng

Enhver klar forståelse af vor praksis findes kun i nuværet, når vi praktiserer. Vi kan kun forstå praksis i og med vor praksis. Ingen af vore motiver har noget at gøre med det vor praksis egentlig talt drejer sig om. Jo mere vi praktiserer, jo mere forstår vi, hvad praksis handler om. Jo dybere vor praksis er, og jo mere vi "drukner" i praksis, jo mere forstår vi det store ocean af praksis. Anzan Hosshin

Praksis er liv. Det er ikke noget vi foretager os i vort liv. Praksis er at være opmærksom på vort liv, som det er. Det er at leve dette liv, som det er. For at forstå praksis, må vi forstå hvem, og hvad vi hver især er. Anzan Hosshin

Praksis er det, der er, lige nu. Og derfor kan den ikke gribes af tanker og følelser. Det er udfoldelsen af, overgivelsen til og åbningen af dét, der får ens hjerte til at slå. Det er luften, som strømmer ind og ud af ens ansigt. Det er det der viser sig som den blå himmel, sommervarmen og insekterne i græsset. Anzan Hosshin

Praksis er et åbent rum, hvori vi kan se alle de små knuder, som vi hele tiden binder i luften, alle de små spil, som vi bliver ved med at spille for at holde os selv beskæftiget og for at fylde vort liv. Indtil vi endelig indser, at disse knuder kun er bundet i luften, og at luften, åndedrættet og himlen er det samme. Anzan Hosshin

Bliv nøgen og vend tilbage til grundlæggende.

I naturen er vi alle én.

Himmel og jord er én.

De titusind eksistenser og jeg er én.

At realisere dette er vor sande træning.

Det er denne erfaring, som er det vigtigste,

når vi praktiserer zazen.

Smid alt hvad du hænger dig i væk,

så kan du se, hvorledes himlen og jorden er ét,

og at vi er det samme som de utallige ting.

Sandheden er, at bjerget er mig, og jeg er bjerget.

Floden er mig, og jeg er floden.

Buddha erkendte denne aktuelle sandhed.

Buddha så morgenstjernen og sagde: "Jeg skinner!!!"

Hakuin hørte morgenklokken og sagde: "Jeg ringer!!!"

Han erfarede dette direkte.

Alle de titusind ting, som jeg oplever.

Der er ikke engang det mindste rum mellem os.

Jeg er den verden jeg ser.

Der er ingen adskillelse mellem objekt og subjekt,

ikke den mindste revne. Shodo Harada Roshi