Overs¾ttelser af buddhistiske visdomsord
Tim Pallis
Idet man tr¾kker
vejret dybt ind, ved man: "Jeg tager en dyb indŒnding." Idet man
foretager en dyb udŒnding, ved man: "Jeg foretager en dyb udŒnding."
Idet man tager en
let indŒnding, ved man: "Jeg tager en let indŒnding." Idet man
foretager en let udŒnding, ved man: "Jeg foretager en let udŒnding."
Man tr¾ner sig
selv: "Opm¾rksom pŒ hele kroppen, Œnder jeg ind. Opm¾rksom pŒ hele
kroppen, Œnder jeg ud."
Man tr¾ner sig
selv: "Idet jeg beroliger hele kroppen, tager jeg en indŒnding. Idet jeg
beroliger hele kroppen, Œnder jeg ud." Anapanasati Sutra
Vi lever i
illusion
Og i tingenes
fremtr¾den
Der er en
virkelighed
Vi er denne
virkelighed
NŒr du forstŒr
dette
Ser du, at du
ikke er noget
Og ved ikke at
v¾re noget
Er du alting
Det er det hele Kalu
Rimpoche
Dette er et af de
st¿rste paradokser i al meditation: Vi ¿nsker at komme frem til noget - vi
ville ikke v¾re begyndt pŒ praksis, hvis det ikke forholdt sig sŒdan - men
mŒden at nŒ det pŒ er ved blot fuldt og helt at v¾re her. MŒden at komme fra
punkt A til punkt B pŒ er at v¾re i A. NŒr vi f¿lger Œndedr¾ttet i hŒbet om at
blive bedre, kompromitterer vi vor forbindelse til nuv¾ret, som er alt, hvad vi
er. Hvis dit Œndedr¾t er overfladisk, og dine tanker og krop er rastl¿se, skal
du lade dem v¾re sŒdan, sŒ l¾nge de har brug for det. Du skal n¿jes med at
iagttage dem. Larry Rosenberg
Et sted, hvor
ideer om at opnŒ noget, hvor folk kan blive helt tvangsneurotiske i deres
forhold til praksis, er opgaven med at f¿lge Œndedr¾ttet. Vi tager en simpel
instruktion og skaber et drama om succes og fiasko omkring den: Vi har succes,
nŒr vi har kontakt med Œndedr¾ttet; vi har fiasko, nŒr vi ikke f¿lger
Œndedr¾ttet. Faktisk er hele processen meditationen: at v¾re opm¾rksom pŒ
Œndedr¾ttet, miste koncentrationen, opdage at man t¾nker pŒ noget andet, at
komme roligt tilbage. Det er meget vigtigt, at man vender tilbage til
Œndedr¾ttet uden skyldf¿lelse, uden dom, uden en f¿lelse af at have fejlet.
Hvis du er n¿dt til at vende tilbage tusind gange i l¿bet af en fem minutters
periode, mŒ det bare v¾re sŒdan. Det er ikke noget problem, medmindre du g¿r
det til det. Larry Rosenberg
Hvert Œndedr¾t er
bŒde et middel og et mŒl. Vi iagttager ikke Œndedr¾ttet for at nŒ frem til
oplysning. Vi l¾gger blot m¾rke til Œndedr¾ttet, er f¾stet til det, sidder med
det som en l¿ve. NŒr alt kommer til alt, er oplysning kun endnu et ben. Det er
en idŽ vi har. Larry Rosenberg
Hvad er min
situation? Hvad forventes jeg at g¿re lige her, lige nu? NŒr du sidder bag
rattet af din bil er din opgave at k¿re. NŒr dit barn kommer til dig med et
problem, bestŒr din opgave i at lytte. Hvert ¿jeblik har sin egen intelligens.
Ligesom nŒr du f¿lger dit eget Œndedr¾t, retter du dig selv mod opgaven. NŒr du
glider v¾k, vender du tilbage. Igen og Igen. Larry Rosenberg
Vor meditation
minder os hele tiden om, at alt er v¾rd at l¾gge m¾rke til. Myren, der gŒr hen
over gulvet. ®blet du spiser. Hvert Œndedrag. Disse ting er vort liv, ¿jeblik
for ¿jeblik. Hvis vi ikke l¾gger m¾rke til dem, fŒr vi ikke kontakt med hele
spektret af liv i vor tilv¾relse. Larry Rosenberg
Praksis gŒr ud pŒ
at komme ind i en yderst intim finkornet forbindelse til det aktuelle ¿jeblik.
At skubbe stenen op ad bakken ligesom Sisyfos. At
skubbe stenen.
Jeg har opdaget, at det er en forbl¿ffende oplevelse. I stedet for at skabe
detaljerede scenarier for, hvad du burde g¿re, skubber du blot stenen. Vasker
op. Udfylder din selvangivelse. F¿lger Œndedr¾ttet. Larry Rosenberg
Hvis du mediterer
tilstr¾kkelig l¾nge, kommer der en dag, hvor oplevelsen af selv-bevidsthed
forsvinder. Sindet bliver stille, med en ubesv¾ret ŒrvŒgenhed. Iagttageren
falder bort. Der er ikke nogen adskillelse fra objektet. Du fors¿ger ikke at
v¾re opm¾rksom; du er det bare. Der er kun opm¾rksomhed. Larry Rosenberg
Fors¿g at v¾re
opm¾rksom og lad tingene f¿lge deres naturlige forl¿b. SŒ vil dit sind blive
stille i alle omgivelser, ligesom en klar skovs¿. Alle slags vidunderlige,
sj¾ldne dyr vil komme og drikke af s¿en. og du vil tydeligt se alle tings
natur. Du vil se mange m¾rkelige og vidunderlige ting komme og gŒ, men du vil
v¾re stille. Dette er lykken ved Buddha. Pra Ajahn Chah
En af de bedste
mŒder at tr¾ne opm¾rksomhed pŒ er at se alle de situationer, hvor du ikke er
opm¾rksom: at se, at du planl¾gger din dag, mens du reder din seng, eller
t¾nker pŒ noget, der skete i gŒr. Eller hengiver dig til en fantasi. Som du
ville g¿re, hvis du var i en meditation, konstaterer du blot, at du er kommet
pŒ afveje, og uden at give dig selv skyld eller bebrejdelser vender du tilbage
til aktiviteten med at rede sengen, eventuelt med Œndedr¾ttet i baggrunden,
hvis det hj¾lper dig. G¿r det sŒ mange gange, du har behov for det, uden at
bekymre dig om, hvor godt du klarer det. En sŒdan bevidsthed om manglende fokus
vil langsomt aff¿de en forandring. Larry Rosenberg
Sindets natur er
selve forstŒelsens rod. PŒ tibetansk kalder vi det Rigpa, en oprindelig, ren,
uber¿rt opm¾rksomhed, som pŒ samme tid er intelligent, erkendende, strŒlende og
altid vŒgen. Den kan siges at v¾re viden om selve det at vide. Sogyal
Rinpoche
Ingen ord kan
beskrive den
Intet eksempel
kan henvise til den
Samsara
g¿r den ikke v¾rre
Nirvana g¿r den
ikke bedre
Den er aldrig
blevet f¿dt
Den er aldrig
oph¿rt
Den er aldrig
blevet befriet
Den er aldrig
blevet vildledt
Den har aldrig
eksisteret
Den har aldrig
v¾ret ikke-eksisterende
Den har
overhovedet ingen gr¾nser
Den falder ikke i
nogen form for kategori. Dudjom Rinpoche
Dyb og rolig, fri
for kompleksitet,
usammensat
lysende klarhed
hinsides ideerne
og begrebernes sind.
Dette er dybden
af de sejrriges sind.
Her er der intet
at fjerne,
ej heller noget
at tilf¿je.
Det er blot det
ulastelige
der naturligt ser
pŒ sig selv. Nyoshul Khen Rinpoche
Der er fire fejl,
som forhindrer os i at erkende sindets natur:
1. Sindets natur
er simpelthen for t¾t pŒ til at blive erkendt. Ligesom vi er ude af stand til
at se vores eget ansigt, finder sindet det vanskeligt at se ind i sin egen
natur.
2. Den er for dyb til at vi kan fatte
den. Vi har ingen idŽ om hvor dyb den er. Hvis vi havde, ville vi allerede til
en vis grad have erkendt den.
3. Den er for ukompliceret til at vi kan
tro pŒ den. I virkeligheden beh¿ver vi ikke g¿re andet end hvile i sindets
n¿gne, rene opm¾rksomhed, som altid er nuv¾r.
4. Den er for vidunderlig til, at vi kan
rumme den. Selve dens uendelighed er for omfattende til, at vi kan indpasse den
i vores sn¾vre t¾nkemŒde. Og vi kan umuligt forestille os, at oplysning er
vores sinds virkelige natur. Sogyal Rinpoche
NŒr man erkender
sindets natur, skr¾lles lag af forvirring af. Man "bliver" faktisk
ikke en buddha, man holder simpelthen bare langsomt op med at v¾re pŒ afveje.
Og det at v¾re en buddha er ikke at v¾re et eller andet alm¾gtigt overmenneske,
men tv¾rtimod endelig at blive menneske. Sogyal Rinpoche
Sk¿nt vi opfatter
forskellige former, er de i bund og grund tomme. Og dog opfatter vi former i
tomheden. Sk¿nt vi h¿rer forskellige lyde, er de tomme. Og dog h¿rer vi lyde i
tomheden. Der opstŒr ogsŒ forskellige tanker. De er tomme, og dog opfatter vi
tanker i tomheden. Dudjom Rinpoche
Hvilken gl¾de der
end findes i denne verden
kommer den helt
af at ¿nske andres lykke,
og hvilken
lidelse der end er i denne verden
kommer den helt
af at ¿nske egen lykke. Shantideva
De fire
trov¾rdigheder:
Stol pŒ l¾rerens
budskab, ikke hans personlighed.
Stol pŒ meningen,
ikke kun ordene.
Stol pŒ den
virkelige mening, ikke den forel¿bige.
Stol pŒ dit
visdomssind, ikke det almindelige, d¿mmende sind. Sakyamuni Buddha
T¾nk pŒ Žn, som
du f¿ler dig meget n¾r, i s¾rdeleshed Žn der lider. NŒr du Œnder ind, sŒ
forestil dig at du af medf¿lelse indoptager al vedkommendes lidelse og smerte,
og nŒr du Œnder ud, sŒ lad varme, helbredelse, k¾rlighed, gl¾de og lykke
str¿mme ud mod vedkommende. Sogyal Rinpoche
T¾nk pŒ et tr¾.
NŒr man t¾nker pŒ et tr¾, er man tilb¿jelig til at t¾nke pŒ et klart defineret
objekt. Men nŒr man betragter tr¾et n¿jere, vil man se, at det til syvende og
sidst ikke har nogen uafh¾ngig eksistens. Ved n¾rmere eftertanke opdager man,
at det indgŒr i et hŒrfint net af forbindelser, der str¾kker sig gennem
universet. Den regn der falder pŒ dets blade, den bl¾st der fŒr det til at
svaje, den jord der n¾rer og opretholder det, Œrstiderne og vejret, mŒnelyset,
stjernelyset, og sollyset - alle har de del i dette tr¾. I takt med at man
t¾nker mere og mere over tr¾et, indser man, at alt i universet bidrager til at
g¿re tr¾et til dŽt det er, at det ikke pŒ noget tidspunkt kan adskilles fra
noget andet, og at det hvert ¿jeblik undergŒr um¾rkelige forandringer. Det er
dŽt der menes med, at tingene er tomme at de ikke har noget uafh¾ngig
eksistens. Sogyal Rinpoche
Lad dig ikke
overbevise af rygter eller af traditioner eller af det som du fŒr fortalt,
eller af det som stŒr skrevet i hellige skrifter eller af gisninger eller af
logiske slutninger eller af tungt vejene beviser, eller af at du f¿ler for et
synspunkt efter at have funderet over det, eller af andres evner eller af den
tanke "mesteren er vor l¾rer". NŒr du ved med dig selv "dette
her er godt, dette kan der ikke indvendes noget imod, det tiltaler den vise, og
hvis det f¿res ud i livet, vil det f¿re til velf¾rd og lykke," sŒ skal du
praktisere og rette dig efter det...Buddha i Kalama Sutta
Antag,
Malunkyaputta, at et menneske blev sŒret med en pil indsmurt i gift, og hans
venner og kammerater tilkaldte en kirurg for at fŒ ham behandlet, og at manden
sagde: "Jeg vil ikke lade kirurgen tr¾kke pilen ud, f¿r jeg kender navnet
pŒ den mand, som sŒrede mig, og navnet pŒ den klan han tilh¿rer. Jeg vil vide,
om den bue, han brugte, var en lang bue eller en armbr¿st. Jeg vil vide, om den
pil, han sŒrede mig med, var af ben, om den var krum eller havde
modhager." Antag at alle disse ting forblev ukendte for denne mand, og han
i mellemtiden d¿de. PŒ samme mŒde, Malunkyaputta, hvis nogen ville sige:
"Jeg vil ikke f¿re et ¾delt liv under Buddha, f¿r Buddha fort¾ller mig, om
verden er uendelig eller endelig, begr¾nset eller ubegr¾nset. Om sj¾len er det
samme som eller noget andet end legemmet. Om den Oplyste lever videre eller
oph¿rer med at eksistere efter d¿den." Dette ville Buddha aldrig fort¾lle,
og i mellemtiden ville dette menneske d¿.
Sakyamuni
Buddha
Derfor ved vi at
selv en Buddha,
hvis han er
uoplyst,
er et modtageligt
v¾sen,
og at selv et
modtageligt v¾sen,
hvis han er
oplyst i et glimt,
er en Buddha. Hui
Neng
Buddha er slet
ikke nogen Gud. Buddha er et menneske, som opnŒede oplysning. Han er l¾reren,
som ¿nsker at vi bliver lige som han selv: frie, uafh¾ngige og oplyste.
Nembutsu (Namu Amida Butsu) er et udtryk for taknemlighed. Nembutsu er en
stemme som lyder, nŒr det evige eller sande liv realiseres i den enkeltes liv.
Det er menneskets indre stemme, nŒr det uendelige og endelige forenes, eller
nŒr subjekt og objekt bliver Žt. Det er en vidunderlig f¿lelse af taknemlighed,
nŒr selvet forsvinder og bliver fuldst¾ndig Žt med andre. Gyomay
M. Kubose
NŒr vi
praktiserer Œndedr¾ts opm¾rksomhed bliver vores tankevirksomhed langsommere, og
vi kan give os selv ¾gte hvil. Det meste af tiden t¾nker vi for meget, og opm¾rksomhed
pŒ Œndedr¾ttet beroliger, afsp¾nder og giver os fred. Det hj¾lper os til at
holde op med at t¾nke sŒ meget, og vi oph¿rer med at v¾re besat af fortidens
sorger og fremtidens bekymringer. Det bringer os i kontakt med livet, som er
vidunderligt i nuet. Thich Nhat
Hanh
Hvor du end er,
kan du tr¾kke vejret opm¾rksomt. Nu og da har vi alle brug for at vende tilbage
til os selv for at blive i stand til at klare livets vanskeligheder. Vi kan
g¿re det, hvad enten vi stŒr, sidder, ligger ned eller gŒr. Hvis du kan komme
til at sidde, er siddestillingen den mest stabile. Thich Nhat Hanh
NŒr du har brug
for at s¾tte tempoet ned og finde dig selv igen, beh¿ver du ikke styrte hjem
til din meditationspude eller til et meditationscenter for at praktisere
Œndedr¾tsopm¾rksomhed. Du kan tr¾kke vejret hvor som helst. Sid blot pŒ din
stol i kontoret eller sid i din bil. Selv om du er i et indk¿bscenter fyldt med
mennesker eller stŒr i k¿ i en bank, kan du, hvis du begynder at f¿le dig
udmattet og har brug for at finde dig selv igen, bare stŒ der og praktisere
Œndedr¾tsopm¾rksomhed. Thich Nhat Hanh
Oplysning, fred
og gl¾de er ikke noget, der bliver givet os af nogen anden. Kilden er inde i
os, og hvis vi graver dybt i nuet, vil kilden springe frem. Vi mŒ tilbage til
nuet for virkelig at v¾re levende. NŒr vi praktiserer opm¾rksomhed pŒ
Œndedr¾ttet, sŒ praktiserer vi en tilbagevenden til nuet, hvor det hele
foregŒr. Thich Nhat Hanh
NŒr vi ser pŒ et
stykke papir, bliver det en del af vores opfattelse. Dit sind er til stede her,
og det er mit ogsŒ. Vi kan derfor sige, at alt er her i dette stykke papir. Vi
kan ikke udpege en eneste, som ikke er her: tiden, rummet, jorden, regnen, mineralerne
i jorden, solskinnet, skyen, floden, varmen. Alting eksisterer sammen med dette
stykke papir. Det er derfor, jeg synes, at ordet sammenv¾ren burde v¾re i
ordbogen. "At v¾re" er at sammenv¾re. Vi kan ikke blot v¾re os selv
alene. Vi er n¿dt til at sammenv¾re med alle andre ting. Dette ark papir er
til, fordi alle andre ting er til. Thich Nhat Hanh
SŒledes skal I
opfatte hele denne flygtige verden:
En stjerne ved
daggry,
En boble i en
str¿m,
Et lynglimt i en
sommer sky,
En flimrende
lampe,
Et genf¾rd og en
dr¿m. Diamant sutraen
Ordet karma
betyder handling eller aktivitet. Hvad vi end g¿r med vor krop, tale eller
tanker, sŒ vil det fŒ en tilsvarende virkning. Hver handling, selv den mindste,
er svanger med konsekvenser. Det siges, at selv en lille smule gift kan medf¿re
d¿den, og selv et lille fr¿ kan blive til et stor tr¾. Buddha sagde ogsŒ:
"Overse ikke de negative handlinger blot fordi de er smŒ! Selvom en gnist
er nok sŒ lille, kan den br¾nde en h¿stak sŒ stort som et bjerg." Sogyal
Rinpoche
Der er ingen ild
som beg¾rlighed
Ingen forbrydelse
som had
Ingen sorg som
adskillelse
Ingen sygdom som
hjertets sult
Og ingen gl¾de
som frihedsf¿lelsen
Sundhed,
tilfredshed og tillid
Er dine bedste
besiddelser
Og frihed din
st¿rste lykke.
Se indad
V¾r stille
Fri for angst og
fiksering
Kend gl¾den ved
at leve buddhas vej. Dhammapada
I det ¿jeblik,
hvor den tidligere tanke er forsvundet,
og den n¾ste
tanke ikke er opstŒet endnu,
er det ikke
sandt, at der er en
lysende klar,
n¿gen ŒrvŒgenhed?
Er det ikke ogsŒ
sandt,
at denne tilstand
ikke varer ved?
At i det n¾ste
¿jeblik
begynder tanker
igen at opstŒ om et eller andet?
Det, som sker, er
den naturlige udfoldelse
af din
ŒrvŒgenhed,
som tager form af
en tanke om et eller andet.
Men bliver du
opslugt af den udfoldelse,
og lader den ene
tanke f¿lge den anden i en str¿m,
sŒ er det i sig
selv drivkraften i samsara,
og f¿rer blot til
endnu mere fortvivlelse.
Det, som er
n¿dvendigt,
er at se ind i
det, som t¾nker.
Da bliver tanken
ikke noget sted,
den opl¿ses helt
af sig selv og bliver til intet
i dharmakayas
basale vidde.
At tr¾ne i det,
er den egentlige og v¾sentlige tr¾ning. Dudjom Rinpoche
Der er en
tilstand, hvor der hverken er jord, vand, ild eller luft, hvor der hverken er
bevidsthed eller det uendelige rum, og heller ingen absolut intethed. Der er
her hverken fornemmelser eller ingen fornemmelser, hverken denne verden eller
en anden verden hinsides, og heller ingen sol eller mŒne. Dette kalder jeg hverken
kommen, gŒen eller forbliven, og heller ikke f¿dsel eller d¿d. Den er ikke
holdt oppe af noget, bev¾ger sig ikke og kan ikke sanses. Det er ikke desto
mindre lidelsens oph¿r, og den er uf¿dt, uskabt, ubetinget og usammensat.
Fandtes der ikke denne uf¿dte, uskabte, ubetingede og usammensatte, ville der
ikke v¾re nogen frig¿relse fra det f¿dte, skabte, betingede og sammensatte.
Netop fordi der er denne uf¿dte, uskabte, ubetingede og usammensatte, er der en
frig¿relse fra det f¿dte, skabte, betingede og sammensatte. Udanavarga
Se hvor han
misbruger og mishandler mig
Se hvor han
undertrykker og bestj¾ler mig
NŒr du lever med
sŒdanne tanker, lever du i had.
Se hvor han
misbruger og mishandler mig
Se hvor han
undertrykker og bestj¾ler mig
NŒr du forlader
sŒdanne tanker, lever du i k¾rlighed.
I denne verden
Har had endnu
aldrig fordrevet had
Kun k¾rlighed
fordriver had
Dette er en
¾ldgammel lov. Dhammapada
Alt levende er
bange for vold
Alle frygter
d¿den
Alle elsker livet
Se dig selv i
andre
Hvem kan du da
skade
Hvad ondt kan du
g¿re
Den der s¿ger
lykke
Ved at g¿re andre
fortr¾d
Vil aldrig finde
lykken
For din bror er
som du
Han ¿nsker blot
at v¾re lykkelig
G¿r ham ikke ondt
SŒ vil du ogsŒ
finde gl¾den
Ved at leve
livet. Dhammapada
En s¾rlig formidling
udenfor skrifterne
Ikke afh¾ngig af
ord og begreber
En direkte pegen
pŒ bevidstheden
At se naturen og
blive en buddha. Bodhidharma
Hvis du ¿nsker at
leve og d¿, komme og gŒ, tage t¿j af og pŒ i fuld frihed, sŒ bliver du n¿dt til
lige nu at identificere dig med det menneske, som lytter til min tale. Han er
uden form, uden kendetegn, uden rod, uden ophav og uden bolig, og alligevel er
han livlig og rask. Det sted, hvor han aktivt virker pŒ forskellig mŒde, er
egentlig talt usynligt. NŒr du derfor leder efter ham, tr¾kker han sig l¾ngere
og l¾ngere tilbage. NŒr du s¿ger ham, vender han mere og mere den anden vej.
Dette kaldes et mysterium. Rinzai
At udforske
Buddhas vej er at udforske sig selv.
At udforske sig
selv er at glemme sig selv.
At glemme sig
selv er at v¾re oplyst af alle ting.
At v¾re oplyst af
alle ting vil sige,
at skellet mellem
Žn selv og andre falder v¾k.
Ingen spor af
oplysning bliver tilbage,
og denne
oplysning, som ikke efterlader nogen spor
forts¾tter i al
evighed. Dogen
Lige her og nu,
NŒr alt hvad du
g¿r
Ikke hj¾lper,
Hvad g¿r du sŒ? Hisamatsu
Inde i Jeres r¿de
k¿dklump er der et sandt menneske uden status, som hele tiden gŒr ind og ud af
ansigtet pŒ jer. I, som endnu ikke har fundet ham, hold ud. Rinzai
Hvad er
sandheden? Sandheden er bevidsthedens natur. Bevidsthedens natur er uden form.
Den spreder sig i alle retninger og viser sin aktivitet lige for ¿jnene af dig.
Da mennesker ikke har den n¿dvendige tillid til den, tager de til takke med
navne og ord, og pr¿ver at forstŒ Buddhas sandhed gennem de skrevne ord. Himmel
og jord er langt fra hinanden. Rinzai
Levende v¾sner er
tall¿se
lover at befri
dem.
Hindringer har
ingen ende
lover at afsk¾re
dem.
D¿rene til
dharmaen er mangfoldige
lover at Œbne
dem.
Buddhas vej er
uforlignelig
lover at forblive
pŒ den. De fire l¿fter
Vand i sig selv
Har ingen lyd
L¿ber det pŒ en
sten
Klukker det. Zen
Skoven
Bevidsthedens
v¾sen er ikke f¿dt, den kan aldrig d¿. Det er ikke en eksistens, som er
forg¾ngelig. Det er ikke en tomhed, som blot og bart er tomrum. Den har hverken
farve eller form. Den nyder ingen gl¾der og lider ingen smerter. Jeg ved at du
er meget syg. Som en god Zen elev stŒr du direkte ansigt til ansigt med din
sygdom. Du ved mŒske ikke fuldt ud, hvem der lider, men sp¿rg dig selv: Hvad er
denne bevidstheds natur? T¾nk kun pŒ dette. Du har ikke brug for andet. Beg¾r
intet. Din l¿sning, som er uendelig, er et snefnug der opl¿ses i den rene luft.
Bassui
Tosotsu
opstillede tre forhindringer og lod munkene passere dem. Den f¿rste forhindring
er at praktisere zen. MŒlet med at praktisere zen er at se sin egen sande
natur. Nu vel, hvor er din sande natur? For det andet, nŒr man erkender sin
egen sande natur, er man frigjort af f¿dsel og d¿d. Nu vel, nŒr lyset i dine
¿jne slukkes, og du bliver et lig, hvordan kan du sŒ frig¿re dig? For det
tredie, hvis du frig¿r dig fra f¿dsel og d¿d, burde du vide, hvor du er. Nu
opl¿ser din krop sig i de fire elementer. Hvor er du? Mumon Ekai
Fra begyndelsen
er sandheden klar. I Žt med stilheden betragter jeg enhedens og
forg¾ngelighedens former. Den, der ikke er knyttet til "form", har
ikke brug for at bliver "reformeret". Vandet er smaragdgr¿nt, bjerget
er indigofarvet, og jeg ser det, som er skabende, og det, som er ¿del¾ggende. Kakuan
Guvern¿r Pai
Le-t'ien spurgte zen mesteren Niao-k'e: "Hvad er buddhismens vigtigste
l¾re?" Mesteren svarede med det kendte vers:
Ikke at g¿re
noget ondt
Men praktisere
alt hvad der er godt
Og holde sindet
rent
Dette er Buddhas
l¾re.
Guvern¿r Pai
protesterede: "Det ved jo ethvert barn pŒ 3 Œr".
Mesteren sagde
da: "Ethvert barn pŒ tre ved det, men selv en gammel mand pŒ firs har
sv¾rt ved at efterleve det".
En munk stillede
sp¿rgsmŒlet: "Hvad er Buddhismens f¿rste princip?" Zen mesteren
Fa-yen svarede: "Hvis jeg kunne fort¾lle dig det, ville det kun blive det
andet princip."
En munk spurgte:
"Hvad er den direkte vej til Buddhas erkendelse?" Zen mesteren Fa-yen
svarede: "Der er ingen mere direkte vej end dette sp¿rgsmŒl."
F¿lgende
sp¿rgsmŒl blev stillet til zen mesteren Huang-lung: "Enhver har sit
f¿dested som f¿lge af karma. Hvor er dit f¿dested?" Mesteren svarede:
"Tidligt i morges spiste jeg ris v¾lling, nu er jeg sulten igen." Forskellige
Koan
Vi har Žn
bevidsthed, men vi skal skelne mellem dens to aspekter:
Essens og
udfoldelse. Essensen er som solen, der skinner pŒ himlen. Udfoldelsen er som
solens afspejling i vandets overflade. Solen pŒ himlen er den virkelige sol,
afspejlingen ligner solen, men er ikke den virkelige sol. Lad os kalde solen pŒ
himlen for buddhanaturen - selve essensen. Solens refleksion i vandets
overflade er vores normale, forvirrede t¾nkning - udfoldelsen. Uden solen pŒ
himlen er afspejlingen af solen ikke mulig. Selv om der faktisk kun er Žn sol,
ser det ud, som om der er to. Det er det, som kaldes Žn identitet med to
aspekter. Urgyen
Rinpoche
Menneskets
normale tilstand er som en mand, der finder en v¾rdifuld ¿nskeopfyldende juvel,
men lader den ligge, fordi han tror, at dŽt simili-smykke, som han allerede
har, er mere v¾rdifuldt. Der er ikke noget st¿rre tab end dette. Urgyen
Rinpoche
Buddhanaturen
er allerede tilstede som vort eget sinds natur, som den skinnende sols
uforanderlige strŒleglans. Men pŒ grund vor almindelige dualistiske t¾nkning er
buddhanaturens sol ikke Œbenlys; vi ser den ikke. De begrebslige tanker, som vi
har dag og nat, form¿rker vores buddhanatur, pr¾cis som solen pŒ himlen, der
midlertidigt er d¾kket af skyer og virker form¿rket. PŒ grund af uvidenhedens
forbipasserende skyer genkender vi ikke buddhanaturen. Urgyen
Rinpoche
F¿rst mŒ vi
genkende vores egen natur, vort egentlige v¾sen. Bagefter mŒ vi med stor flid
str¾be efter konstant at vedligeholde denne genkendelse, hvilket kaldes
tr¾ning. Til slut mŒ vi nŒ den tilstand, hvor der end ikke er et gran af
begrebslig t¾nkning tilbage. Det, at begrebslig t¾nkning fuldst¾ndig er renset
bort, kaldes opnŒelse af stabilitet. Denne stabilitet er ogsŒ kendt som buddha
tilstandens fuldst¾ndige oplysning. Urgyen Rinpoche
Netop nu, nŒr du
hverken t¾nker pŒ godt eller ondt, hvad er sŒ dit oprindelige ansigt f¿r du
blev f¿dt? Hui-neng
Enhver klar
forstŒelse af vor praksis findes kun i nuv¾ret, nŒr vi praktiserer. Vi kan kun
forstŒ praksis i og med vor praksis. Ingen af vore motiver har noget at g¿re
med det vor praksis egentlig talt drejer sig om. Jo mere vi praktiserer, jo
mere forstŒr vi, hvad praksis handler om. Jo dybere vor praksis er, og jo mere
vi "drukner" i praksis, jo mere forstŒr vi det store ocean af
praksis. Anzan Hosshin
Praksis er liv.
Det er ikke noget vi foretager os i vort liv. Praksis er at v¾re opm¾rksom pŒ
vort liv, som det er. Det er at leve dette liv, som det er. For at forstŒ
praksis, mŒ vi forstŒ hvem, og hvad vi hver is¾r er. Anzan Hosshin
Praksis er det,
der er, lige nu. Og derfor kan den ikke gribes af tanker og f¿lelser. Det er
udfoldelsen af, overgivelsen til og Œbningen af dŽt, der fŒr ens hjerte til at
slŒ. Det er luften, som str¿mmer ind og ud af ens ansigt. Det er det der viser
sig som den blŒ himmel, sommervarmen og insekterne i gr¾sset. Anzan
Hosshin
Praksis er et
Œbent rum, hvori vi kan se alle de smŒ knuder, som vi hele tiden binder i
luften, alle de smŒ spil, som vi bliver ved med at spille for at holde os selv
besk¾ftiget og for at fylde vort liv. Indtil vi endelig indser, at disse knuder
kun er bundet i luften, og at luften, Œndedr¾ttet og himlen er det samme. Anzan
Hosshin
Bliv n¿gen og
vend tilbage til grundl¾ggende.
I naturen er vi
alle Žn.
Himmel og jord er
Žn.
De titusind
eksistenser og jeg er Žn.
At realisere
dette er vor sande tr¾ning.
Det er denne
erfaring, som er det vigtigste,
nŒr vi
praktiserer zazen.
Smid alt hvad du
h¾nger dig i v¾k,
sŒ kan du se,
hvorledes himlen og jorden er Žt,
og at vi er det
samme som de utallige ting.
Sandheden er, at
bjerget er mig, og jeg er bjerget.
Floden er mig, og
jeg er floden.
Buddha erkendte
denne aktuelle sandhed.
Buddha sŒ
morgenstjernen og sagde: "Jeg skinner!!!"
Hakuin
h¿rte morgenklokken og sagde: "Jeg ringer!!!"
Han erfarede
dette direkte.
Alle de titusind
ting, som jeg oplever.
Der er ikke
engang det mindste rum mellem os.
Jeg er den verden
jeg ser.
Der er ingen adskillelse
mellem objekt og subjekt,
ikke den mindste
revne. Shodo Harada Roshi