Overs¾ttelser af buddhistiske visdomsord

 

Tim Pallis

 

Idet man tr¾kker vejret dybt ind, ved man: "Jeg tager en dyb indŒnding." Idet man foretager en dyb udŒnding, ved man: "Jeg foretager en dyb udŒnding."

Idet man tager en let indŒnding, ved man: "Jeg tager en let indŒnding." Idet man foretager en let udŒnding, ved man: "Jeg foretager en let udŒnding."

Man tr¾ner sig selv: "Opm¾rksom pŒ hele kroppen, Œnder jeg ind. Opm¾rksom pŒ hele kroppen, Œnder jeg ud."

Man tr¾ner sig selv: "Idet jeg beroliger hele kroppen, tager jeg en indŒnding. Idet jeg beroliger hele kroppen, Œnder jeg ud." Anapanasati Sutra

 

Vi lever i illusion

Og i tingenes fremtr¾den

Der er en virkelighed

Vi er denne virkelighed

NŒr du forstŒr dette

Ser du, at du ikke er noget

Og ved ikke at v¾re noget

Er du alting

Det er det hele Kalu Rimpoche

 

Dette er et af de st¿rste paradokser i al meditation: Vi ¿nsker at komme frem til noget - vi ville ikke v¾re begyndt pŒ praksis, hvis det ikke forholdt sig sŒdan - men mŒden at nŒ det pŒ er ved blot fuldt og helt at v¾re her. MŒden at komme fra punkt A til punkt B pŒ er at v¾re i A. NŒr vi f¿lger Œndedr¾ttet i hŒbet om at blive bedre, kompromitterer vi vor forbindelse til nuv¾ret, som er alt, hvad vi er. Hvis dit Œndedr¾t er overfladisk, og dine tanker og krop er rastl¿se, skal du lade dem v¾re sŒdan, sŒ l¾nge de har brug for det. Du skal n¿jes med at iagttage dem. Larry Rosenberg

 

Et sted, hvor ideer om at opnŒ noget, hvor folk kan blive helt tvangsneurotiske i deres forhold til praksis, er opgaven med at f¿lge Œndedr¾ttet. Vi tager en simpel instruktion og skaber et drama om succes og fiasko omkring den: Vi har succes, nŒr vi har kontakt med Œndedr¾ttet; vi har fiasko, nŒr vi ikke f¿lger Œndedr¾ttet. Faktisk er hele processen meditationen: at v¾re opm¾rksom pŒ Œndedr¾ttet, miste koncentrationen, opdage at man t¾nker pŒ noget andet, at komme roligt tilbage. Det er meget vigtigt, at man vender tilbage til Œndedr¾ttet uden skyldf¿lelse, uden dom, uden en f¿lelse af at have fejlet. Hvis du er n¿dt til at vende tilbage tusind gange i l¿bet af en fem minutters periode, mŒ det bare v¾re sŒdan. Det er ikke noget problem, medmindre du g¿r det til det. Larry Rosenberg

 

Hvert Œndedr¾t er bŒde et middel og et mŒl. Vi iagttager ikke Œndedr¾ttet for at nŒ frem til oplysning. Vi l¾gger blot m¾rke til Œndedr¾ttet, er f¾stet til det, sidder med det som en l¿ve. NŒr alt kommer til alt, er oplysning kun endnu et ben. Det er en idŽ vi har. Larry Rosenberg

 

Hvad er min situation? Hvad forventes jeg at g¿re lige her, lige nu? NŒr du sidder bag rattet af din bil er din opgave at k¿re. NŒr dit barn kommer til dig med et problem, bestŒr din opgave i at lytte. Hvert ¿jeblik har sin egen intelligens. Ligesom nŒr du f¿lger dit eget Œndedr¾t, retter du dig selv mod opgaven. NŒr du glider v¾k, vender du tilbage. Igen og Igen. Larry Rosenberg

 

Vor meditation minder os hele tiden om, at alt er v¾rd at l¾gge m¾rke til. Myren, der gŒr hen over gulvet. ®blet du spiser. Hvert Œndedrag. Disse ting er vort liv, ¿jeblik for ¿jeblik. Hvis vi ikke l¾gger m¾rke til dem, fŒr vi ikke kontakt med hele spektret af liv i vor tilv¾relse. Larry Rosenberg

 

Praksis gŒr ud pŒ at komme ind i en yderst intim finkornet forbindelse til det aktuelle ¿jeblik. At skubbe stenen op ad bakken ligesom Sisyfos. At

skubbe stenen. Jeg har opdaget, at det er en forbl¿ffende oplevelse. I stedet for at skabe detaljerede scenarier for, hvad du burde g¿re, skubber du blot stenen. Vasker op. Udfylder din selvangivelse. F¿lger Œndedr¾ttet. Larry Rosenberg

 

Hvis du mediterer tilstr¾kkelig l¾nge, kommer der en dag, hvor oplevelsen af selv-bevidsthed forsvinder. Sindet bliver stille, med en ubesv¾ret ŒrvŒgenhed. Iagttageren falder bort. Der er ikke nogen adskillelse fra objektet. Du fors¿ger ikke at v¾re opm¾rksom; du er det bare. Der er kun opm¾rksomhed. Larry Rosenberg

 

Fors¿g at v¾re opm¾rksom og lad tingene f¿lge deres naturlige forl¿b. SŒ vil dit sind blive stille i alle omgivelser, ligesom en klar skovs¿. Alle slags vidunderlige, sj¾ldne dyr vil komme og drikke af s¿en. og du vil tydeligt se alle tings natur. Du vil se mange m¾rkelige og vidunderlige ting komme og gŒ, men du vil v¾re stille. Dette er lykken ved Buddha. Pra Ajahn Chah

 

En af de bedste mŒder at tr¾ne opm¾rksomhed pŒ er at se alle de situationer, hvor du ikke er opm¾rksom: at se, at du planl¾gger din dag, mens du reder din seng, eller t¾nker pŒ noget, der skete i gŒr. Eller hengiver dig til en fantasi. Som du ville g¿re, hvis du var i en meditation, konstaterer du blot, at du er kommet pŒ afveje, og uden at give dig selv skyld eller bebrejdelser vender du tilbage til aktiviteten med at rede sengen, eventuelt med Œndedr¾ttet i baggrunden, hvis det hj¾lper dig. G¿r det sŒ mange gange, du har behov for det, uden at bekymre dig om, hvor godt du klarer det. En sŒdan bevidsthed om manglende fokus vil langsomt aff¿de en forandring. Larry Rosenberg

 

Sindets natur er selve forstŒelsens rod. PŒ tibetansk kalder vi det Rigpa, en oprindelig, ren, uber¿rt opm¾rksomhed, som pŒ samme tid er intelligent, erkendende, strŒlende og altid vŒgen. Den kan siges at v¾re viden om selve det at vide. Sogyal Rinpoche

 

Ingen ord kan beskrive den

Intet eksempel kan henvise til den

Samsara g¿r den ikke v¾rre

Nirvana g¿r den ikke bedre

Den er aldrig blevet f¿dt

Den er aldrig oph¿rt

Den er aldrig blevet befriet

Den er aldrig blevet vildledt

Den har aldrig eksisteret

Den har aldrig v¾ret ikke-eksisterende

Den har overhovedet ingen gr¾nser

Den falder ikke i nogen form for kategori. Dudjom Rinpoche

 

Dyb og rolig, fri for kompleksitet,

usammensat lysende klarhed

hinsides ideerne og begrebernes sind.

Dette er dybden af de sejrriges sind.

Her er der intet at fjerne,

ej heller noget at tilf¿je.

Det er blot det ulastelige

der naturligt ser pŒ sig selv. Nyoshul Khen Rinpoche

 

Der er fire fejl, som forhindrer os i at erkende sindets natur:

 

1. Sindets natur er simpelthen for t¾t pŒ til at blive erkendt. Ligesom vi er ude af stand til at se vores eget ansigt, finder sindet det vanskeligt at se ind i sin egen natur.

 2. Den er for dyb til at vi kan fatte den. Vi har ingen idŽ om hvor dyb den er. Hvis vi havde, ville vi allerede til en vis grad have erkendt den.

 3. Den er for ukompliceret til at vi kan tro pŒ den. I virkeligheden beh¿ver vi ikke g¿re andet end hvile i sindets n¿gne, rene opm¾rksomhed, som altid er nuv¾r.

 4. Den er for vidunderlig til, at vi kan rumme den. Selve dens uendelighed er for omfattende til, at vi kan indpasse den i vores sn¾vre t¾nkemŒde. Og vi kan umuligt forestille os, at oplysning er vores sinds virkelige natur. Sogyal Rinpoche

 

NŒr man erkender sindets natur, skr¾lles lag af forvirring af. Man "bliver" faktisk ikke en buddha, man holder simpelthen bare langsomt op med at v¾re pŒ afveje. Og det at v¾re en buddha er ikke at v¾re et eller andet alm¾gtigt overmenneske, men tv¾rtimod endelig at blive menneske. Sogyal Rinpoche

 

Sk¿nt vi opfatter forskellige former, er de i bund og grund tomme. Og dog opfatter vi former i tomheden. Sk¿nt vi h¿rer forskellige lyde, er de tomme. Og dog h¿rer vi lyde i tomheden. Der opstŒr ogsŒ forskellige tanker. De er tomme, og dog opfatter vi tanker i tomheden. Dudjom Rinpoche

 

Hvilken gl¾de der end findes i denne verden

kommer den helt af at ¿nske andres lykke,

og hvilken lidelse der end er i denne verden

kommer den helt af at ¿nske egen lykke. Shantideva

 

De fire trov¾rdigheder:

 

Stol pŒ l¾rerens budskab, ikke hans personlighed.

Stol pŒ meningen, ikke kun ordene.

Stol pŒ den virkelige mening, ikke den forel¿bige.

Stol pŒ dit visdomssind, ikke det almindelige, d¿mmende sind. Sakyamuni Buddha

 

T¾nk pŒ Žn, som du f¿ler dig meget n¾r, i s¾rdeleshed Žn der lider. NŒr du Œnder ind, sŒ forestil dig at du af medf¿lelse indoptager al vedkommendes lidelse og smerte, og nŒr du Œnder ud, sŒ lad varme, helbredelse, k¾rlighed, gl¾de og lykke str¿mme ud mod vedkommende. Sogyal Rinpoche

 

T¾nk pŒ et tr¾. NŒr man t¾nker pŒ et tr¾, er man tilb¿jelig til at t¾nke pŒ et klart defineret objekt. Men nŒr man betragter tr¾et n¿jere, vil man se, at det til syvende og sidst ikke har nogen uafh¾ngig eksistens. Ved n¾rmere eftertanke opdager man, at det indgŒr i et hŒrfint net af forbindelser, der str¾kker sig gennem universet. Den regn der falder pŒ dets blade, den bl¾st der fŒr det til at svaje, den jord der n¾rer og opretholder det, Œrstiderne og vejret, mŒnelyset, stjernelyset, og sollyset - alle har de del i dette tr¾. I takt med at man t¾nker mere og mere over tr¾et, indser man, at alt i universet bidrager til at g¿re tr¾et til dŽt det er, at det ikke pŒ noget tidspunkt kan adskilles fra noget andet, og at det hvert ¿jeblik undergŒr um¾rkelige forandringer. Det er dŽt der menes med, at tingene er tomme at de ikke har noget uafh¾ngig eksistens. Sogyal Rinpoche

 

Lad dig ikke overbevise af rygter eller af traditioner eller af det som du fŒr fortalt, eller af det som stŒr skrevet i hellige skrifter eller af gisninger eller af logiske slutninger eller af tungt vejene beviser, eller af at du f¿ler for et synspunkt efter at have funderet over det, eller af andres evner eller af den tanke "mesteren er vor l¾rer". NŒr du ved med dig selv "dette her er godt, dette kan der ikke indvendes noget imod, det tiltaler den vise, og hvis det f¿res ud i livet, vil det f¿re til velf¾rd og lykke," sŒ skal du praktisere og rette dig efter det...Buddha i Kalama Sutta

 

Antag, Malunkyaputta, at et menneske blev sŒret med en pil indsmurt i gift, og hans venner og kammerater tilkaldte en kirurg for at fŒ ham behandlet, og at manden sagde: "Jeg vil ikke lade kirurgen tr¾kke pilen ud, f¿r jeg kender navnet pŒ den mand, som sŒrede mig, og navnet pŒ den klan han tilh¿rer. Jeg vil vide, om den bue, han brugte, var en lang bue eller en armbr¿st. Jeg vil vide, om den pil, han sŒrede mig med, var af ben, om den var krum eller havde modhager." Antag at alle disse ting forblev ukendte for denne mand, og han i mellemtiden d¿de. PŒ samme mŒde, Malunkyaputta, hvis nogen ville sige: "Jeg vil ikke f¿re et ¾delt liv under Buddha, f¿r Buddha fort¾ller mig, om verden er uendelig eller endelig, begr¾nset eller ubegr¾nset. Om sj¾len er det samme som eller noget andet end legemmet. Om den Oplyste lever videre eller oph¿rer med at eksistere efter d¿den." Dette ville Buddha aldrig fort¾lle, og i mellemtiden ville dette menneske d¿.

Sakyamuni Buddha

 

Derfor ved vi at selv en Buddha,

hvis han er uoplyst,

er et modtageligt v¾sen,

og at selv et modtageligt v¾sen,

hvis han er oplyst i et glimt,

er en Buddha. Hui Neng

 

Buddha er slet ikke nogen Gud. Buddha er et menneske, som opnŒede oplysning. Han er l¾reren, som ¿nsker at vi bliver lige som han selv: frie, uafh¾ngige og oplyste. Nembutsu (Namu Amida Butsu) er et udtryk for taknemlighed. Nembutsu er en stemme som lyder, nŒr det evige eller sande liv realiseres i den enkeltes liv. Det er menneskets indre stemme, nŒr det uendelige og endelige forenes, eller nŒr subjekt og objekt bliver Žt. Det er en vidunderlig f¿lelse af taknemlighed, nŒr selvet forsvinder og bliver fuldst¾ndig Žt med andre. Gyomay M. Kubose

 

NŒr vi praktiserer Œndedr¾ts opm¾rksomhed bliver vores tankevirksomhed langsommere, og vi kan give os selv ¾gte hvil. Det meste af tiden t¾nker vi for meget, og opm¾rksomhed pŒ Œndedr¾ttet beroliger, afsp¾nder og giver os fred. Det hj¾lper os til at holde op med at t¾nke sŒ meget, og vi oph¿rer med at v¾re besat af fortidens sorger og fremtidens bekymringer. Det bringer os i kontakt med livet, som er vidunderligt i nuet.  Thich Nhat Hanh

 

Hvor du end er, kan du tr¾kke vejret opm¾rksomt. Nu og da har vi alle brug for at vende tilbage til os selv for at blive i stand til at klare livets vanskeligheder. Vi kan g¿re det, hvad enten vi stŒr, sidder, ligger ned eller gŒr. Hvis du kan komme til at sidde, er siddestillingen den mest stabile. Thich Nhat Hanh

 

NŒr du har brug for at s¾tte tempoet ned og finde dig selv igen, beh¿ver du ikke styrte hjem til din meditationspude eller til et meditationscenter for at praktisere Œndedr¾tsopm¾rksomhed. Du kan tr¾kke vejret hvor som helst. Sid blot pŒ din stol i kontoret eller sid i din bil. Selv om du er i et indk¿bscenter fyldt med mennesker eller stŒr i k¿ i en bank, kan du, hvis du begynder at f¿le dig udmattet og har brug for at finde dig selv igen, bare stŒ der og praktisere Œndedr¾tsopm¾rksomhed. Thich Nhat Hanh

 

Oplysning, fred og gl¾de er ikke noget, der bliver givet os af nogen anden. Kilden er inde i os, og hvis vi graver dybt i nuet, vil kilden springe frem. Vi mŒ tilbage til nuet for virkelig at v¾re levende. NŒr vi praktiserer opm¾rksomhed pŒ Œndedr¾ttet, sŒ praktiserer vi en tilbagevenden til nuet, hvor det hele foregŒr. Thich Nhat Hanh

 

NŒr vi ser pŒ et stykke papir, bliver det en del af vores opfattelse. Dit sind er til stede her, og det er mit ogsŒ. Vi kan derfor sige, at alt er her i dette stykke papir. Vi kan ikke udpege en eneste, som ikke er her: tiden, rummet, jorden, regnen, mineralerne i jorden, solskinnet, skyen, floden, varmen. Alting eksisterer sammen med dette stykke papir. Det er derfor, jeg synes, at ordet sammenv¾ren burde v¾re i ordbogen. "At v¾re" er at sammenv¾re. Vi kan ikke blot v¾re os selv alene. Vi er n¿dt til at sammenv¾re med alle andre ting. Dette ark papir er til, fordi alle andre ting er til. Thich Nhat Hanh

 

SŒledes skal I opfatte hele denne flygtige verden:

 

En stjerne ved daggry,

En boble i en str¿m,

Et lynglimt i en sommer sky,

En flimrende lampe,

Et genf¾rd og en dr¿m. Diamant sutraen

 

Ordet karma betyder handling eller aktivitet. Hvad vi end g¿r med vor krop, tale eller tanker, sŒ vil det fŒ en tilsvarende virkning. Hver handling, selv den mindste, er svanger med konsekvenser. Det siges, at selv en lille smule gift kan medf¿re d¿den, og selv et lille fr¿ kan blive til et stor tr¾. Buddha sagde ogsŒ: "Overse ikke de negative handlinger blot fordi de er smŒ! Selvom en gnist er nok sŒ lille, kan den br¾nde en h¿stak sŒ stort som et bjerg." Sogyal Rinpoche

 

Der er ingen ild som beg¾rlighed

Ingen forbrydelse som had

Ingen sorg som adskillelse

Ingen sygdom som hjertets sult

Og ingen gl¾de som frihedsf¿lelsen

Sundhed, tilfredshed og tillid

Er dine bedste besiddelser

Og frihed din st¿rste lykke.

Se indad

V¾r stille

Fri for angst og fiksering

Kend gl¾den ved at leve buddhas vej. Dhammapada

 

I det ¿jeblik, hvor den tidligere tanke er forsvundet,

og den n¾ste tanke ikke er opstŒet endnu,

er det ikke sandt, at der er en

lysende klar, n¿gen ŒrvŒgenhed?

Er det ikke ogsŒ sandt,

at denne tilstand ikke varer ved?

At i det n¾ste ¿jeblik

begynder tanker igen at opstŒ om et eller andet?

Det, som sker, er den naturlige udfoldelse

af din ŒrvŒgenhed,

som tager form af en tanke om et eller andet.

Men bliver du opslugt af den udfoldelse,

og lader den ene tanke f¿lge den anden i en str¿m,

sŒ er det i sig selv drivkraften i samsara,

og f¿rer blot til endnu mere fortvivlelse.

Det, som er n¿dvendigt,

er at se ind i det, som t¾nker.

Da bliver tanken ikke noget sted,

den opl¿ses helt af sig selv og bliver til intet

i dharmakayas basale vidde.

At tr¾ne i det, er den egentlige og v¾sentlige tr¾ning. Dudjom Rinpoche

 

Der er en tilstand, hvor der hverken er jord, vand, ild eller luft, hvor der hverken er bevidsthed eller det uendelige rum, og heller ingen absolut intethed. Der er her hverken fornemmelser eller ingen fornemmelser, hverken denne verden eller en anden verden hinsides, og heller ingen sol eller mŒne. Dette kalder jeg hverken kommen, gŒen eller forbliven, og heller ikke f¿dsel eller d¿d. Den er ikke holdt oppe af noget, bev¾ger sig ikke og kan ikke sanses. Det er ikke desto mindre lidelsens oph¿r, og den er uf¿dt, uskabt, ubetinget og usammensat. Fandtes der ikke denne uf¿dte, uskabte, ubetingede og usammensatte, ville der ikke v¾re nogen frig¿relse fra det f¿dte, skabte, betingede og sammensatte. Netop fordi der er denne uf¿dte, uskabte, ubetingede og usammensatte, er der en frig¿relse fra det f¿dte, skabte, betingede og sammensatte. Udanavarga

 

Se hvor han misbruger og mishandler mig

Se hvor han undertrykker og bestj¾ler mig

NŒr du lever med sŒdanne tanker, lever du i had.

Se hvor han misbruger og mishandler mig

Se hvor han undertrykker og bestj¾ler mig

NŒr du forlader sŒdanne tanker, lever du i k¾rlighed.

I denne verden

Har had endnu aldrig fordrevet had

Kun k¾rlighed fordriver had

Dette er en ¾ldgammel lov. Dhammapada

 

Alt levende er bange for vold

Alle frygter d¿den

Alle elsker livet

Se dig selv i andre

Hvem kan du da skade

Hvad ondt kan du g¿re

Den der s¿ger lykke

Ved at g¿re andre fortr¾d

Vil aldrig finde lykken

For din bror er som du

Han ¿nsker blot at v¾re lykkelig

G¿r ham ikke ondt

SŒ vil du ogsŒ finde gl¾den

Ved at leve livet. Dhammapada

 

En s¾rlig formidling udenfor skrifterne

Ikke afh¾ngig af ord og begreber

En direkte pegen pŒ bevidstheden

At se naturen og blive en buddha. Bodhidharma

 

Hvis du ¿nsker at leve og d¿, komme og gŒ, tage t¿j af og pŒ i fuld frihed, sŒ bliver du n¿dt til lige nu at identificere dig med det menneske, som lytter til min tale. Han er uden form, uden kendetegn, uden rod, uden ophav og uden bolig, og alligevel er han livlig og rask. Det sted, hvor han aktivt virker pŒ forskellig mŒde, er egentlig talt usynligt. NŒr du derfor leder efter ham, tr¾kker han sig l¾ngere og l¾ngere tilbage. NŒr du s¿ger ham, vender han mere og mere den anden vej. Dette kaldes et mysterium. Rinzai

 

At udforske Buddhas vej er at udforske sig selv.

At udforske sig selv er at glemme sig selv.

At glemme sig selv er at v¾re oplyst af alle ting.

At v¾re oplyst af alle ting vil sige,

at skellet mellem Žn selv og andre falder v¾k.

Ingen spor af oplysning bliver tilbage,

og denne oplysning, som ikke efterlader nogen spor

forts¾tter i al evighed. Dogen

 

Lige her og nu,

NŒr alt hvad du g¿r 

Ikke hj¾lper,

Hvad g¿r du sŒ? Hisamatsu

 

Inde i Jeres r¿de k¿dklump er der et sandt menneske uden status, som hele tiden gŒr ind og ud af ansigtet pŒ jer. I, som endnu ikke har fundet ham, hold ud. Rinzai

 

Hvad er sandheden? Sandheden er bevidsthedens natur. Bevidsthedens natur er uden form. Den spreder sig i alle retninger og viser sin aktivitet lige for ¿jnene af dig. Da mennesker ikke har den n¿dvendige tillid til den, tager de til takke med navne og ord, og pr¿ver at forstŒ Buddhas sandhed gennem de skrevne ord. Himmel og jord er langt fra hinanden. Rinzai

 

Levende v¾sner er tall¿se

lover at befri dem.

Hindringer har ingen ende

lover at afsk¾re dem.

D¿rene til dharmaen er mangfoldige

lover at Œbne dem.

Buddhas vej er uforlignelig

lover at forblive pŒ den. De fire l¿fter

 

Vand i sig selv

Har ingen lyd

L¿ber det pŒ en sten

Klukker det. Zen Skoven

 

Bevidsthedens v¾sen er ikke f¿dt, den kan aldrig d¿. Det er ikke en eksistens, som er forg¾ngelig. Det er ikke en tomhed, som blot og bart er tomrum. Den har hverken farve eller form. Den nyder ingen gl¾der og lider ingen smerter. Jeg ved at du er meget syg. Som en god Zen elev stŒr du direkte ansigt til ansigt med din sygdom. Du ved mŒske ikke fuldt ud, hvem der lider, men sp¿rg dig selv: Hvad er denne bevidstheds natur? T¾nk kun pŒ dette. Du har ikke brug for andet. Beg¾r intet. Din l¿sning, som er uendelig, er et snefnug der opl¿ses i den rene luft. Bassui

 

Tosotsu opstillede tre forhindringer og lod munkene passere dem. Den f¿rste forhindring er at praktisere zen. MŒlet med at praktisere zen er at se sin egen sande natur. Nu vel, hvor er din sande natur? For det andet, nŒr man erkender sin egen sande natur, er man frigjort af f¿dsel og d¿d. Nu vel, nŒr lyset i dine ¿jne slukkes, og du bliver et lig, hvordan kan du sŒ frig¿re dig? For det tredie, hvis du frig¿r dig fra f¿dsel og d¿d, burde du vide, hvor du er. Nu opl¿ser din krop sig i de fire elementer. Hvor er du? Mumon Ekai

 

Fra begyndelsen er sandheden klar. I Žt med stilheden betragter jeg enhedens og forg¾ngelighedens former. Den, der ikke er knyttet til "form", har ikke brug for at bliver "reformeret". Vandet er smaragdgr¿nt, bjerget er indigofarvet, og jeg ser det, som er skabende, og det, som er ¿del¾ggende. Kakuan

 

Guvern¿r Pai Le-t'ien spurgte zen mesteren Niao-k'e: "Hvad er buddhismens vigtigste l¾re?" Mesteren svarede med det kendte vers:

 

Ikke at g¿re noget ondt

Men praktisere alt hvad der er godt

Og holde sindet rent

Dette er Buddhas l¾re.

 

Guvern¿r Pai protesterede: "Det ved jo ethvert barn pŒ 3 Œr".

Mesteren sagde da: "Ethvert barn pŒ tre ved det, men selv en gammel mand pŒ firs har sv¾rt ved at efterleve det".

 

En munk stillede sp¿rgsmŒlet: "Hvad er Buddhismens f¿rste princip?" Zen mesteren Fa-yen svarede: "Hvis jeg kunne fort¾lle dig det, ville det kun blive det andet princip."

 

En munk spurgte: "Hvad er den direkte vej til Buddhas erkendelse?" Zen mesteren Fa-yen svarede: "Der er ingen mere direkte vej end dette sp¿rgsmŒl."

 

F¿lgende sp¿rgsmŒl blev stillet til zen mesteren Huang-lung: "Enhver har sit f¿dested som f¿lge af karma. Hvor er dit f¿dested?" Mesteren svarede: "Tidligt i morges spiste jeg ris v¾lling, nu er jeg sulten igen." Forskellige Koan

 

Vi har Žn bevidsthed, men vi skal skelne mellem dens to aspekter:

 

Essens og udfoldelse. Essensen er som solen, der skinner pŒ himlen. Udfoldelsen er som solens afspejling i vandets overflade. Solen pŒ himlen er den virkelige sol, afspejlingen ligner solen, men er ikke den virkelige sol. Lad os kalde solen pŒ himlen for buddhanaturen - selve essensen. Solens refleksion i vandets overflade er vores normale, forvirrede t¾nkning - udfoldelsen. Uden solen pŒ himlen er afspejlingen af solen ikke mulig. Selv om der faktisk kun er Žn sol, ser det ud, som om der er to. Det er det, som kaldes Žn identitet med to aspekter.  Urgyen Rinpoche

 

Menneskets normale tilstand er som en mand, der finder en v¾rdifuld ¿nskeopfyldende juvel, men lader den ligge, fordi han tror, at dŽt simili-smykke, som han allerede har, er mere v¾rdifuldt. Der er ikke noget st¿rre tab end dette. Urgyen Rinpoche

 

Buddhanaturen er allerede tilstede som vort eget sinds natur, som den skinnende sols uforanderlige strŒleglans. Men pŒ grund vor almindelige dualistiske t¾nkning er buddhanaturens sol ikke Œbenlys; vi ser den ikke. De begrebslige tanker, som vi har dag og nat, form¿rker vores buddhanatur, pr¾cis som solen pŒ himlen, der midlertidigt er d¾kket af skyer og virker form¿rket. PŒ grund af uvidenhedens forbipasserende skyer genkender vi ikke buddhanaturen. Urgyen Rinpoche

 

F¿rst mŒ vi genkende vores egen natur, vort egentlige v¾sen. Bagefter mŒ vi med stor flid str¾be efter konstant at vedligeholde denne genkendelse, hvilket kaldes tr¾ning. Til slut mŒ vi nŒ den tilstand, hvor der end ikke er et gran af begrebslig t¾nkning tilbage. Det, at begrebslig t¾nkning fuldst¾ndig er renset bort, kaldes opnŒelse af stabilitet. Denne stabilitet er ogsŒ kendt som buddha tilstandens fuldst¾ndige oplysning. Urgyen Rinpoche

 

Netop nu, nŒr du hverken t¾nker pŒ godt eller ondt, hvad er sŒ dit oprindelige ansigt f¿r du blev f¿dt? Hui-neng

 

Enhver klar forstŒelse af vor praksis findes kun i nuv¾ret, nŒr vi praktiserer. Vi kan kun forstŒ praksis i og med vor praksis. Ingen af vore motiver har noget at g¿re med det vor praksis egentlig talt drejer sig om. Jo mere vi praktiserer, jo mere forstŒr vi, hvad praksis handler om. Jo dybere vor praksis er, og jo mere vi "drukner" i praksis, jo mere forstŒr vi det store ocean af praksis. Anzan Hosshin

 

Praksis er liv. Det er ikke noget vi foretager os i vort liv. Praksis er at v¾re opm¾rksom pŒ vort liv, som det er. Det er at leve dette liv, som det er. For at forstŒ praksis, mŒ vi forstŒ hvem, og hvad vi hver is¾r er. Anzan Hosshin

 

Praksis er det, der er, lige nu. Og derfor kan den ikke gribes af tanker og f¿lelser. Det er udfoldelsen af, overgivelsen til og Œbningen af dŽt, der fŒr ens hjerte til at slŒ. Det er luften, som str¿mmer ind og ud af ens ansigt. Det er det der viser sig som den blŒ himmel, sommervarmen og insekterne i gr¾sset. Anzan Hosshin

 

Praksis er et Œbent rum, hvori vi kan se alle de smŒ knuder, som vi hele tiden binder i luften, alle de smŒ spil, som vi bliver ved med at spille for at holde os selv besk¾ftiget og for at fylde vort liv. Indtil vi endelig indser, at disse knuder kun er bundet i luften, og at luften, Œndedr¾ttet og himlen er det samme. Anzan Hosshin

 

Bliv n¿gen og vend tilbage til grundl¾ggende.

I naturen er vi alle Žn.

Himmel og jord er Žn.

De titusind eksistenser og jeg er Žn.

At realisere dette er vor sande tr¾ning.

Det er denne erfaring, som er det vigtigste,

nŒr vi praktiserer zazen.

Smid alt hvad du h¾nger dig i v¾k,

sŒ kan du se, hvorledes himlen og jorden er Žt,

og at vi er det samme som de utallige ting.

Sandheden er, at bjerget er mig, og jeg er bjerget.

Floden er mig, og jeg er floden.

Buddha erkendte denne aktuelle sandhed.

Buddha sŒ morgenstjernen og sagde: "Jeg skinner!!!"

Hakuin h¿rte morgenklokken og sagde: "Jeg ringer!!!"

Han erfarede dette direkte.

Alle de titusind ting, som jeg oplever.

Der er ikke engang det mindste rum mellem os.

Jeg er den verden jeg ser.

Der er ingen adskillelse mellem objekt og subjekt,

ikke den mindste revne. Shodo Harada Roshi